Vi har et par tusinde stanseforme på lager, du kan låne uden beregning. Selvfølgelig kan vi også skaffe helt nye forme hjem på bestilling. Mulighederne rækker langt videre end til udstansning af faneblade, huller og omslag, vi laver også mødemapper, hjerter, fold-selv-æsker, golfkasketter i karton. You name it.
Vi udskifter løbende maskinparken, så vi altid har de mest moderne maskiner at producere på. Men i et hjørne af bogbinderihallen er det som at træde ind i et lille museum. Her står nemlig 4 stk. 50 år gamle Heidelberg maskiner, som vi værner og pusler om, for de kan nemlig noget som de nye maskiner ikke kan. Vi bruger dem til specialopgaver med udstansninger og prægninger af enhver art.
Spørg os til råds, hvis du gerne vil give din tryksag en speciel effekt. Vi ved hvad der kan lade sig gøre, og mulighederne er mange.